Far der er alkoholiker - Novavi Ung Revers

Spørgsmål til brevkasse

Spørg Ung Revers

Far der er alkoholiker

Jeg er mor til to piger 12,5 og 8 år. De har ikke set deres far i 1 år pga alkohol. Nu har de set ham 2 gange ad to timer, da han har fået det bedre. Mit problem er at min store pige har sagt hun ikke ønsker pt at se ham. Hvordan formidler jeg det til ham? Håber I vil svare, har svært ved at finde et forum eller tlfnr som er til eks af alkoholiker med børn.

Spørgsmål fra Susanne (pige). Besvaret af Ung Revers 25. januar 2020

Svar fra Ung Revers

Kære Susanne,

Alle først, hvor er det godt, at din store pige er i stand til at sige fra, når hun kan mærke, at det i øjeblikket ikke er trygt for hende at se sin far. Jeg kan godt forstå, du synes, det er svært, at fortælle far, at hans pige ikke har lyst til at se ham – måske er du bange for hans reaktion.

Når man drikker, eller har drukket i mange år, kan man miste evnen til, at sætte sig ind i, hvordan andre har det. Det betyder, at han måske har svært ved at forstå, at hans egen datter ikke har lyst til at se ham. Desværre er det ikke sådan, at fordi far har fået det bedre, så har hans piger også fået det bedre.

Mit bedste råd til dig er, at du skal fortælle ham, at jeres datter på nuværende tidspunkt ikke har lyst til at se ham, men at der findes steder, hvor han kan henvende sig, som kan hjælpe ham – også hvis han vil arbejde med at skabe et trygt sted til sine piger uden alkohol. Du kan også fortælle ham, at jeres piger som udgangspunkt sikkert gerne vil være sammen med deres far, så når jeres datter giver udtryk for ikke, at ville se ham, handler det måske ikke kun om, at hun ikke vil, men i højere grad om, at hun ikke er tryg. Og den eneste der kan lave om på det, er ham.

Her i Ung Revers arbejder vi med børn, der vokser op i familier med misbrug og her kan hele jeres familie få hjælp. Far skal dog komme ædru. Du er velkommen til at tage kontakt til os, så kan vi i første omgang lave en tid til dig og dine piger, som er helt uforpligtende. Du kan finde kontaktoplysninger til vores afdelinger på vores hjemmeside. Endnu engang tak for din henvendelse – jeg ønsker din samtale med pigernes far, må gå godt!

Mvh Tina fra Ung Revers

Seneste spørgsmål i brevkassen

Har du et spørgsmål?

Skriv til os omkring dine bekymringer eller spørgsmål, hvis dine forældre drikker eller tager stoffer.

Chat
Ung Revers