Kære brevkasse

Jeg er en ung kvinde på 21 som har fundet et bekymringsværdigt mønster i mig selv og hvad jeg gør imod dem jeg elsker.

Jeg er vokset op med en far der drak. I mine første år var han en god far for mig, og jeg følte mig elsket overalt på jorden af både ham og min mor. Jeg opdagede først hans druk da jeg var teenager, og efter et 2 årig terapi-forløb har jeg ikke længere kontakt med ham.

Min far var ikke en særlig god mand over for min mor. Det er ikke et særligt behageligt emne men jeg skal prøve at forklare det så godt jeg kan uden at blive for eksplicit. Min far var sadist (noget han ikke skjulte særlig godt) og det udbredte sig til hverdagen. Han var min mor utro i mange år og sørgede for at hun ville finde ud af det. Han afskar hende fra hendes familie og brugte til tider også mig for at sikre at hun blev hos ham (eller at hun fandt ud af affæren). Det er umiddelbart det der er relevant.

Nu er jeg selv voksen og har fået min egen erfaring med kærlighed. Jeg har altid fundet søde mænd der aldrig har gjort mig ondt med vilje. Men alligevel, specielt i mine teenage år, var jeg jaloux, kontrolerende og konfliktsøgende. Jeg ville ofte samligne mig selv med deres eks-kærester til et sygeligt punkt, hvor det blev en besættelse for mig at være bedre end dem til alt. Noget der var slidende på mig og forholdet.
Og til sidst opdagede jeg det værste, som var at jeg nød følelsen jeg fik når jeg formåede at såre dem. Det gav mig en magtfølelse.

Mine forældres forhold har sat sit spor i mig kan jeg mærke. Fordi jeg kan ikke rigtig tro at mænd kan forelske sig. I hvert fald ikke i mig. Og hvis de gør, skal du passe godt på. Og jeg har det med at skabe problemer for selv at bevare kontrollen.

Jeg har i dag, heldigvis, opdaget disse tendenser. Og jeg gør mit bedste for at identificerer dem og stoppe dem. Ikke mindst advarer jeg seriøse kærester om det, så de kan hjælpe.
Men jalousien, mindreværdsfølelse, behovet for kontrol mærker jeg stadigvæk. Jeg er bange for at jeg aldrig får et normalt forhold til mig selv eller fuld tillid til en mand når han siger at han elsker mig. Jeg føler mig nærmest handicappet på den følelsesmæssige front hvad det angår.

Så mit spørgsmål er: hvordan kan jeg komme over mine forældres giftige relation og finde tryghed og ro i mig selv og mine partnere?

Hilsen “Ella”

Svar fra Ung Revers

Kære “Ella”

Tak for dit brev! Det er meget modigt af dig at skrive, og jeg vil forsøge, at svare så godt jeg kan på dit meget ærlige og meget rørende brev. Jeg følte stor omsorg for dig, da jeg læste det.

Jeg vil starte med at svare på dit brev bagfra og vil med det samme understrege, at der ikke findes ikke noget enkelt svar.
Til dit spørgsmål om, ‘hvordan du kan komme over dine forældres giftige relation og finde tryghed og ro i dig selv og dine partnere’, vil jeg først og fremmest anbefale, at du ikke står alene.

Det er dejligt at høre, at du altid har fundet søde mænd, der aldrig har ville gøre dig ondt med vilje. Det er jeg sikker på hænger sammen med, at du er en rigtig sød pige.

Du skriver, du er bange for, at du aldrig får et normalt forhold til dig selv, eller får fuld tillid til en mand og hans kærlighed til dig.
Jeg ved ikke, om jeg ved, hvad et normalt forhold til sig selv er – men jeg ved, at du kan få et andet og et bedre forhold til dig selv, end det du har nu.

De to første skridt har du allerede taget, nemlig at opdage at du benytter dig af en uhensigtsmæssig adfærd både over for dig selv, men også over for de mænd, du har været sammen med. Det næste skridt du har taget er, at bede om hjælp. To meget vigtige skridt! – som fortæller mig, at du har en god indsigt omkring dig selv og en indre styrke til både at bede om hjælp, men også at ville forandring. Alene det gør, at jeg tror på dig!
At ændre sine mønstre kræver en del opmærksomhed på sig selv, og dernæst nogle strategier for, hvordan man kan ændre dem.

At være i stand til at indgå i ligeværdige kærlighedsrelationer forudsætter, at vi tør stole på andre mennesker. At turde stole på andre mennesker, er noget der kommer naturligt til os, når vi som børn oplever stabile og nærende kærlighedsrelationer fra vores nærmeste. Hvis vores nærmeste svigter os, kommer vi helt naturligt til at bøvle med tilliden til andre mennesker.

Når vi skal arbejde med at opbygge tillid til os selv, andre mennesker og verden, har vi brug for at gøre det sammen med et andet menneske, der både kan bekræfte os i, at vi er gode nok og støtte os i at turde åbne små sprækker til andre mennesker.
Når vi har en følelse af ikke at være gode nok, er noget af det vi rigtig tit kommer til at slås med – jalousi. Jalousi bunder ofte i vores egen usikkerhed og uanset hvor højt vi bliver elsket, kan det være svært at tro på, fordi vi ikke kan mærke følelsen. Så en vigtig ting at lære er, at selvom vi ikke kan mærke den andens følelser, så kan de sagtens være der alligevel. At arbejde med dit selvværd er en lang sej kamp – og den kamp synes jeg ikke, du skal stå alene med.

Du skriver, du har et stort behov for kontrol og det giver rigtig god mening, når du giver et indblik i det, du kommer fra. Jeg tænker, at kontrollen faktisk kan hjælpe dig i nogen sammenhænge, så det handler om at finde ud af, hvor kontrollen spænder ben for dig og hvor den er uhensigtsmæssig.

Kære Ella, til sidst vil jeg understrege, at du er velkommen til at kontakte mig, så jeg kan hjælpe dig med, at få den rigtige hjælp.
Mit nummer er: 23697621

De Kærligste hilsner fra Tina
Ung Revers