Hvem kan smide flasken ud?
Når du begynder at mærke, hvor mange problemer flasken tager med, når den flytter ind i din familie, vil du gøre alt for at få den ud. Virkeligheden er bare, at der kun er én, der kan smide flasken ud
Sammen med flasken kommer afhængighed
Det er en kompliceret størrelse. Men kort fortalt er det sådan, at når din forælder har hængt ud med flasken i for lang tid, gør flasken sig uundværlig. Det betyder, at din forældres krop, tanker eller følelser bliver overbevist om, at de ikke kan leve uden flasken. Den overbevisning er så stærk, at din forælder vil gøre alt for at fortælle sig selv og andre, at flasken ikke er et problem. For hvis din forælder skulle erkende hvor stort et problem flasken er, ville hun også blive nødt til at bede om hjælp til at få den ud af huset.
Du forsøger at få det hele til at fungere
Det der tit sker er, at du kan mærke og se, hvor problematisk flasken er. Og du begynder at gøre alt for at få den ud. Du tømmer måske alle de flasker der i huset… du råber af din far, at nu må det stoppe… du prøver måske at få alting til at glide derhjemme, så din mor ikke har brug for at dulme stressen med flasken… Det er bare sådan, at intet du gør, siger eller ikke siger kan få flasken ud.
Det er kun den, der har inviteret flasken ind i jeres hjem, der kan smide den ud.
Små voksne
Læs også
At få lov til at elske sin mor
Claus og hans drenge gik i behandling i Ung Revers for at få talt om, hvordan det er at have en forælder, der drik…
Hvem er det, der er forkert?
Når fasken flytter ind i din familie sker der noget skørt. Det er som om, alle rundt om flasken kommer til at føl…
Min konstante hovedpine
Kecia troede hendes konstante hovedpine stammede fra en hjernerystelse. Læs om hendes forløb i Ung Revers, hvor hun…