Det er en kompliceret størrelse. Men kort fortalt er det sådan, at når din forælder har hængt ud med flasken i for lang tid, gør flasken sig uundværlig. Det betyder, at din forældres krop, tanker eller følelser bliver overbevist om, at de ikke kan leve uden flasken. Den overbevisning er så stærk, at din forælder vil gøre alt for at fortælle sig selv og andre, at flasken ikke er et problem. For hvis din forælder skulle erkende hvor stort et problem flasken er, ville hun også blive nødt til at bede om hjælp til at få den ud af huset.
Du forsøger at få det hele til at fungere
Det der tit sker er, at du kan mærke og se, hvor problematisk flasken er. Og du begynder at gøre alt for at få den ud. Du tømmer måske alle de flasker der i huset… du råber af din far, at nu må det stoppe… du prøver måske at få alting til at glide derhjemme, så din mor ikke har brug for at dulme stressen med flasken… Det er bare sådan, at intet du gør, siger eller ikke siger kan få flasken ud.
Det er kun den, der har inviteret flasken ind i jeres hjem, der kan smide den ud.
“Mange børn og unge bliver vant til at tage kontrol og styring, når rusen var på spil derhjemme. Flere må ud og skaffe penge til mad den 5. i måneden, når mor er færdig med at være glad, fri og sjov og i stedet bliver aggressiv. Så er det dem, der skal trøste og skifte sengetøj. De bliver små voksne og får ikke lært at mærke sig selv, fordi de hele tiden har deres opmærksomhed andre steder – hos andre. Og det bliver let et mønster, som følger dem senere i livet, så de ikke får lært, hvad de selv har lyst til.”Gerda, Børne- og ungebehandler, Ung Revers