Gratis hjælp til børn af alkoholikere og stofmisbrugere:

Kan du også føle dig usynlig nogle gange?

Når der bliver drukket for meget derhjemme, er det antallet af øller, der bestemmer, hvordan stemningen er, hvilke regler der gælder, og hvad man kan tale om og lave sammen som familie. Som barn kan man føle sig uvigtig – og helt usynlig. For når alkoholen eller stofferne fylder, er der ikke plads til dig og dine behov.
Måske virker alt normalt udefra, men indeni føles det forvirrende og ensomt – som om du står med det hele selv.

Børn af alkoholikere

Få mere plads til at være ung.

Du behøver ikke være sikker for at få hjælp

Tvivl er grund nok

Nogle har brug for at få sat ord på det svære. Andre vil bare gerne mærke, at de ikke er de eneste. Du behøver ikke vide, hvad du vil sige – bare at noget fylder. 

Mange kan være i tvivl om, om der overhovedet er et overforbrug af alkohol- eller stoffer i deres familie. Måske har du det på samme måde? Man må gerne komme hos selvom man er i tvivl. Ofte kan det nemlig være svært at sætte fingeren på, hvad det præcist er, der er galt derhjemme. Ofte er det en fornemmelse, en uro i kroppen eller måske en følelse af at være anderledes end de andre. Det kan også være en oplevelse af, at have nogle andre bekymringer end ens venner har. Det er vores erfaring, at når man tænker, at der er et problematisk forbrug af alkohol eller stoffer, så er der et problem. Du kan godt stole på din mavefornemmelse. 

Vores tilbud er gratis

Vi lytter. Vi spørger. Vi hjælper

Det kan være rart at tale med nogen, der forstår, hvordan det føles at vokse op i en familie, hvor noget ikke er, som det burde være. Det eneste, du skal gøre, er at række ud. Så tager vi den derfra. Vi lytter, stiller spørgsmål og hjælper dig med at finde ud af, hvad der kunne være godt for dig.

“Da jeg fandt ud af, at der var andre, der havde det ligesom mig, forsvandt meget af ensomheden.”
Ung, 15 år”

Spørgsmål og svar

F.A.Q.

Er du fyldt 12 år, kan du komme i Ung Revers uden dine forældre, men vi vil snakke med dig om, om der mon er andre voksne, der kan komme og deltage i samtalerne sammen med dig. Vi ønsker ikke, at nogen børn eller unge står alene, og derfor er det vigtigt for os at aktivere dit netværk.

Er du under 12 år, skal dine forældre vide besked og sige ja til, at du må komme i Ung Revers. Det kan være svært at tale med sine forældre om det. Det hjælper vi dig gerne med, og du har altid ret til at få 1 samtale uden, at dine forældre ved det.

Er du fyldt 12 år, kan du komme i Ung Revers uden dine forældre, og hvis du ikke ønsker, at de skal vide noget om, hvad vi taler om, så får de det ikke at vide. Nogle gange kan det dog være en god idé, at invitere dine forældre med til en samtale, så de får et indblik i, hvordan det er at være barn i en familie med misbrugsproblemer.

Nogle gange bliver vi vidne om ting, som gør os rigtig bekymrede for dig og din trivsel, og i de tilfælde, er vi nød til at gå videre med det. Men vi gør det aldrig uden, at du ved det. Det kaldes for skærpet underretningspligt.

Du kan frit vælge mellem alle vores afdelinger. Måske foretrækker du at gå tæt på din uddannelse eller arbejde fremfor dér, hvor du bor. Du har også mulighed for at få online samtaler.

Du kan sende en sms til den afdeling, som er tættest på dig, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Du kan også sende os en mail eller ringe til os. Find kontaktoplysninger på vores kontaktside.

Du kan også helt anonymt skrive på vores chat eller brevkasse, hvis du har spørgsmål til os.

Fortællinger

Læs fortællinger og få viden om at vokse op i en familie med alkohol eller rusmidler.

Gratis, anonymt og helt uforpligtende.

Bliv ringet op af Ung Revers

Du behøver ikke vide, om du er ‘den rigtige’ til at tage kontakt – hvis noget fylder, så kan du altid række ud.
Det gælder uanset, om du er ung, forælder, bedsteforælder, lærer, pædagog eller noget helt andet.

Du behøver ikke klare det selv

Vi kan hjælpe dig med at:

Modelfoto

Du er ikke alene - vi er der for dig

Gratis hjælp i hele landet

Vores hjælp er gratis, og vi tilbyder både individuelle samtaler, grupper og onlineforløb. Du kan skrive til os via chat, SMS eller i ‘Spørg Løs‘ – hvor du kan sende os et anonymt spørgsmål, som bliver besvaret online, så både du og andre kan få gavn af svaret. Du behøver ikke en henvisning, og der er ingen ventetid.

Modelfoto

"Jeg får tit ondt i maven, når jeg cykler hjem til far, for jeg ved aldrig, hvordan han har det.”

– Ung, 14 år

Gratis, anonymt og helt uforpligtende

Bliv ringet op af Ung Revers

Du behøver ikke have alle ordene på plads, når du kontakter os. Det vigtigste er, at du rækker ud – så finder vi sammen ud af, hvad du har brug for, og hvordan vi bedst kan hjælpe dig eller nogen, du holder af.

Det gælder, uanset om du er barn, ung, forælder, bedsteforælder, lærer, pædagog eller noget helt andet.