Hvordan kan du få hjælp?
Du kan få hjælp hos os, hvis du er under 25 år og dine forældre har problemer med alkohol eller rusmidler. Bor du i Odense, kan vi også hjælpe dig, hvis du er mellem 25 og 30 år.
Spørgsmål og svar
F.A.Q.
					 Skal mine forældre med? 
							
			
			
		
						
				Er du fyldt 12 år, kan du komme i Ung Revers uden dine forældre, men vi vil snakke med dig om, om der mon er andre voksne, der kan komme og deltage i samtalerne sammen med dig. Vi ønsker ikke, at nogen børn eller unge står alene, og derfor er det vigtigt for os at aktivere dit netværk.
Er du under 12 år, skal dine forældre vide besked og sige ja til, at du må komme i Ung Revers. Det kan være svært at tale med sine forældre om det. Det hjælper vi dig gerne med, og du har altid ret til at få 1 samtale uden, at dine forældre ved det.
					 Ved mine forældre, hvad jeg taler om i Ung Revers? 
							
			
			
		
						
				Er du fyldt 12 år, kan du komme i Ung Revers uden dine forældre, og hvis du ikke ønsker, at de skal vide noget om, hvad vi taler om, så får de det ikke at vide. Nogle gange kan det dog være en god idé, at invitere dine forældre med til en samtale, så de får et indblik i, hvordan det er at være barn i en familie med misbrugsproblemer.
Nogle gange bliver vi vidne om ting, som gør os rigtig bekymrede for dig og din trivsel, og i de tilfælde, er vi nød til at gå videre med det. Men vi gør det aldrig uden, at du ved det. Det kaldes for skærpet underretningspligt.
					 Skal jeg gå i forløb i den by jeg bor i? 
							
			
			
		
						
				Du kan frit vælge mellem alle vores afdelinger. Måske foretrækker du at gå tæt på din uddannelse eller arbejde fremfor dér, hvor du bor. Du har også mulighed for at få online samtaler.
					 Hvordan kontakter jeg Ung Revers? 
							
			
			
		
						
				Du kan sende en sms til den afdeling, som er tættest på dig, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Du kan også sende os en mail eller ringe til os. Find kontaktoplysninger på vores kontaktside.
Du kan også helt anonymt skrive på vores chat eller brevkasse, hvis du har spørgsmål til os.
Individuelle forløb
I et forløb hos os, vil du have samtaler med en behandler cirka hver 14. dag. Det vil være den samme behandler, som du mødes med hver gang.
Et forløb strækker sig typisk over 10-12 samtaler med en fast terapeut. Vi arbejder ofte ud fra forskellige temaer fra gang til gang, som sætter fokus på det, som er eller har været svært for dig i forhold til at vokse op med en mor eller far med et misbrug.
Ønsker du det kan du tage en søskende, forælder eller en anden nær relation med til nogle af samtaler.
Gruppeforløb
Du har også mulighed for at komme i et gruppeforløb. Fordelene ved at gå i en gruppe er, at du møder andre unge, som går rundt med de samme tanker og bekymringer, som du har.
Typisk vil der være 8 – 10 unge i en gruppe sammen med to behandlere. Forløbet strækker sig over 8 gange og man mødes hver anden uge.
Alt hvad der bliver talt om i gruppen er fortroligt og må ikke fortælles videre til andre. Første gang laver vi i fællesskab nogle klare spilleregler for, hvordan vi sammen skaber en god og tryg stemning i gruppen.
Når du går i gruppeforløb har du også mulighed for at få individuelle samtaler.
Online samtaler
Du har også mulighed for at få et individuelt samtaleforløb online. Det kan være fordi du går på efterskole, bor langt væk fra en af vores afdelinger eller hvis du af andre årsager er forhindret i at møde fysisk op hos os.