Min mor havde et stofmisbrug, som desværre gjorde, at hun ikke blev så gammel. Jeg husker at alt sejlede hjemme hos os. Hun kunne ikke finde ud af at håndtere praktiske ting som fx at have et køleskab med mad i. Det var mig der lavede madpakker til mig og min lillesøster, og det var virkelig nogle underlige madpakker som bestod af de tilfældige ting jeg kunne finde.
Når vi skulle ud af lejligheden så redte jeg altid min mors hår og prøvede at sætte det pænt. Jeg kiggede også altid i hendes skab for at se, om der var noget rent tøj, jeg kunne give hende på. Hvis jeg kunne få hende til at se lidt pæn ud og lidt normal ud, så var der færre der kiggede på os. Jeg husker det som så ydmygende at gå på gaden sammen med min mor og bare føle alles øjne på os. Det gjorde jeg alt for at undgå. Den dag i dag kan jeg stadig have det sådan, at jeg tror alle kigger på mig og tænker noget dårligt om mig. Jeg har tidligere gjort meget for ikke at skille mig ud. Heldigvis er det blevet meget bedre efter at jeg har været i et terapiforløb hos Ung Revers. Nu tør jeg mere at være mig selv – også selvom jeg så skiller mig ud. Jeg har lært at jeg ikke behøver at skamme mig over min opvækst, og at den ikke behøver at definere mit voksenliv.
Kvinde 24 år.