Privatlivspolitik

Denne privatlivspolitik gælder for Novavis behandling af dine oplysninger, når du besøger https://ungrevers.dk/. Ung Revers er et tilbud under Fonden Novavi.

Introduktion

Når du besøger vores hjemmeside indsamler og behandler vi forskellige typer af personoplysninger om dig, fx i forbindelse med chatten eller hvis du skriver til vores brevkasse.

Vi indsamler og behandler også personoplysninger gennem de cookies, som hjemmesiden anvender. Du kan læse mere om de enkelte former for behandling nedenfor.

Formål og behandlede oplysninger

Brevkasse

Når du skriver til os i brevkassen, så behandler vi dit navn (fornavn eller kaldenavn), din alder, dit køn, og din e-mail hvis du ønsker at opgive den, samt de oplysninger du skriver i kommentarfeltet. Formålet med vores behandling af dine personoplysninger er til dels at kunne vise på vores hjemmeside hvem (køn og alder) der har stillet et spørgsmål og til dels for at kunne sende dig en mail, når der er kommet svar på dit spørgsmål. Dette er dog frivilligt, så det ikke er nødvendigt at opgive din mailadresse.

Behandlingen sker på baggrund af dit samtykke til at anvende vores brevkasseformular, jf. Databeskyttelsesforordningens art 6, stk. 1, litra a.

Din mailadresse opbevares i 90 dage, hvorefter den slettes automatisk.

Chat og SMS-rådgivning

Når du skriver til os i chatten eller i SMS-rådgivningen, er du helt anonym. Du kan vælge at angive dit køn og din alder, men vi indsamler ikke data, der kan vise hvem du er. Skulle du i chat- eller SMS-samtalen skrive oplysninger om dig, som er personhenførbare eller skulle vi blive bekymret for dig og finder det nødvendigt at skaffe hjælp til dig, kan det blive relevant at behandle personhenførbare oplysninger om dig.

Retsgrundlaget for behandlingen er vores legitime interesse i at modtage og behandle henvendelser fra brugere af hjemmesiden, jf. Databeskyttelsesforordningens art 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen). I særlige tilfælde er retsgrundlaget for behandlingen af persondata den almindelige afværgepligt i henhold til straffelovens § 141 og den skærpede underretningspligt i Servicelovens § 153, som vi begge er underlagt.

De oplysninger, der er indsamlet via chatten eller SMS-samtalen slettes når samtalen er afsluttet.

Cookies

Når du bruger vores hjemmeside, kan der via cookies indsamles oplysninger om fx brugeradfærd, tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, browsertype, oplysninger om dine foretrukne indstillinger, geografisk placering, bruger ID’er mv. Vi indsamler ikke din IP-adresse, når du besøger vores hjemmeside.

Formålet med databehandlingen er at optimere brugeroplevelsen og websidernes funktion, at generere brugbar og retvisende statistik samt at kunne skræddersy vores information og markedsføring om Novavis ydelser.

Behandling af personoplysninger til markedsføringsformål sker på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra a (samtykke).

Behandling til øvrige formål, fx statistik over hjemmesidebesøg, optimering af funktionalitet og lignende, sker på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra f (interesseafvejningsreglen), hvor den legitime interesse for Novavi er at udvikle og vedligeholde en relevant hjemmeside, som fungerer optimalt.

Du kan læse mere om vores brug af cookies i vores cookie-politik. Det er også her du kan ændre eller blokere for cookies.

Sikkerhed

Hos Novavi har vi høje standarder for sikkerhed, også når det gælder beskyttelsen af dine personoplysninger. Vi arbejder efter en IT-sikkerhedspolitik og har interne sikkerhedsretningslinjer, som vi følger i det daglige arbejde. Vi arbejder risikobaseret, så vi lever op til databeskyttelsesforordningens krav om implementering af passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

Modtagere af personoplysninger

Novavi bruger en række samarbejdspartnere og leverandører, fx it-leverandører, i forbindelse med drift og udvikling af ungrevers.dk. I den forbindelse overlader vi personoplysninger til disse samarbejdspartnere, der derfor fungerer som databehandlere for Novavi. Databehandlerne behandler ikke oplysningerne til egne formål, men udelukkende til formål, der er fastlagt af Novavi. Vi benytter som udgangspunkt kun databehandlere i EU. I de tilfælde, hvor dette ikke er muligt, og der derfor overføres personoplysninger til 3. lande, sørger vi for, at overførslen bygger på et lovligt overførselsgrundlag, fx EU-kommissionens standardkontraktbestemmelser.

Oplysninger om din brug af hjemmesiden videregives i pseudonymiseret form til vores samarbejdspartnere bl.a. til forbedring og målretning af hjemmesidens indhold. Du kan se hvilke tredjeparter, der er tale om, i vores cookiepolitik.

Dine rettigheder som registreret

Databeskyttelseslovgivningen giver dig en række rettigheder i forhold til dine personoplysninger. Du har fx ret til at anmode om indsigt i, hvilke personoplysninger vi behandler om dig, og du har ret til at modtage en kopi af de behandlede oplysninger. Du har også ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, til at anmode om berigtigelse eller sletning af de af dine personoplysninger, som du mener er ukorrekte, forældede mv.

Du kan læse mere om dine rettigheder på datatilsynets hjemmeside.

Kontaktoplysninger

Fonden Novavi, cvr. nr. 56753117 er dataansvarlig for de persondata, som indsamles på ungrevers.dk.

Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til denne privatlivspolitik eller ønsker du at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder, kan du kontakte:

Fonden Novavi
Peter Bangs Vej 7a, 2. etage
2000 Frederiksberg
novavi@novavi.dk
Tlf. 39 455 455