Jeg var ved at blive som min far

Både min far og mor har røget hash i mange år, og jeg kom også til selv at få en form for misbrug af hash, da jeg blev ældre. Efter at have fået hjælp i Ung Revers er jeg stoppet med at ryge, og jeg har fået et bedre forhold til mine forældre.

Hash gjorde det lettere at tale om det svære 

Jeg brugte skøjtehallen som fristed fra mine forældres misbrug. Her kunne jeg møde en masse venner og på den måde få et fællesskab. Men det var også et sted, hvor fællesskabet blev bygget op om at ryge hash, og jeg begyndte selv at ryge. Hashen gjorde det nemmere at tale om de ting, der var svære og problematiske på hjemmefronten, og det havde jeg brug for.

En dag fortalte et familiemedlem mig, at jeg var ved at blive som min far. Det gjorde et stort indtryk på mig, så dér stoppede jeg med det samme. Da jeg stoppede med at ryge hash, begyndte jeg at mærke mine egne følelser igen, og det gav mig en kæmpe frihed til at mærke, både når jeg er glad, og når jeg er ked af det.

Jakob, 18 år

Ligeværdigt fællesskab

Selvom fællesskabet ved skøjtehallen kunne noget, oplevede jeg også, at jeg ikke fik så meget ud af relationerne, og jeg følte ofte, at jeg gav mere, end jeg fik tilbage. Det er noget, jeg har arbejdet meget med i Ung Revers. Jeg har lært, at i et venskab mødes vi på midten, så begge giver noget af sig selv, og at vi samtidig er der for hinanden.

Gennem samtalerne i Ung Revers er jeg blevet virkelig god til at sige fra overfor de venner, som jeg føler trækker mig ned, og som egentlig ikke vil mig det bedste, sådan som en ven jo burde. Det har været virkelig hårdt, for nogle af dem har jeg kendt hele livet, men jeg er virkelig blevet god til at stå ved mig selv og kende mine egne grænser.

Nu har jeg fundet nogle venner, jeg kan tale med om alting, og jeg føler, at der er en god og ligeværdig relation mellem os.

Kun mine forældre kan stoppe deres misbrug

I Ung Revers arbejdede vi med plancher, hvor jeg fik et billede af en rus-påvirket far/mor og en ikke rus-påvirket far/mor. Før kunne det hele blive blandet lidt sammen, særligt da jeg boede hjemme. Men efter at være flyttet hjemmefra er det blevet nemmere at skelne mellem, hvornår mine forældre er påvirkede, og hvornår de ikke er. På den måde ved jeg også, hvornår jeg skal lukke ørerne for, hvad der bliver sagt til mig, og hvilke ting jeg rent faktisk kan bruge til noget.

Jeg har fået meget nemmere ved at tale om tingene. Jeg forsøger at fortælle mine forældre om de ting, jeg har fået med mig fra Ung Revers, men det er ikke altid, de forstår det. Men det er også okay. Jeg kan godt lide at få ting at vide, som de er, så jeg ved, hvad jeg skal forholde mig til. Jeg vil helst ikke have, at mine forældre pakker ting ind for at beskytte mig eller dem selv. Jeg vil meget hellere høre sandheden, uanset hvor hård den er.

Jakob, 18 år

Fordi jeg selv har røget hash, ved jeg godt, at det kun er dem selv, der kan få dem ud af misbruget – uanset hvor meget jeg eller andre gør for dem. Den erkendelse har hjulpet mig af med den skyld- og ansvarsfølelse, jeg har haft overfor mine forældre. Jeg ved nu, at det ikke er min skyld, og at jeg ikke kan gøre noget anderledes, for at de stopper. Det er dem selv, der i sidste ende må tage den beslutning.

I Ung Revers har jeg også lært at pakke antennerne lidt væk, når jeg er sammen med mine forældre, så jeg ikke hele tiden skal være på overarbejde. Det er ikke altid let at pakke dem helt væk, men det er rart at kunne slappe lidt mere af, når jeg er sammen med dem.

Jeg er nu opmærksom på mine relationer – at jeg fremadrettet skal vurdere, hvem der er værd at holde på, og hvem der måske bare gerne vil have mig til at ryge sammen med dem eller udnytte, at jeg har en lejlighed, vi kan være i.

Jakob, 18 år

Planer for fremtiden og positivt livssyn

Jeg har lagt en god plan for mit liv, synes jeg. Jeg har fået en praktikplads og ved, hvad jeg ønsker at arbejde med i fremtiden. Jeg vil også gerne på et tidspunkt stifte familie og være et godt forbillede for mine børn, selvom jeg selvfølgelig også er nervøs for at fejle. Jeg er egentlig lidt stolt af mig selv over at have sat grænser overfor mine forældre og venner, at jeg er flyttet hjemmefra til et sted, hvor jeg er tryg, og at jeg er nået flere skridt på vejen til at opnå den uddannelse og det liv, jeg godt kunne tænke mig.

Jeg har faktisk fået et rigtig positivt livssyn, og det vil jeg forsøge at holde fast i.