Min konfirmation

Jeg blev opmærksom på min fars alkoholproblem omkring min konfirmation, hvor hele min familie skulle samles til fest.

Mine forældre blev skilt, da jeg var lille, og deres relation til hinanden er gået meget op og ned gennem årene. Af og til har de kunnet drikke en kop kaffe sammen, når min lillesøster og jeg er blevet afleveret, men de fleste gange har de enten fulgt os til døren og meget formelt sagt ”hej” eller ”god weekend” til hinanden, inden de hurtigt vendte om igen, og ellers har vi sagt farvel i bilen og er selv gået ind.

Omkring min konfirmation gik det op for mig, at min far havde (har) et alkoholproblem, og da mine forældre ikke altid var gode venner, stod jeg med en stor og risikofyldt beslutning foran mig: Skulle jeg holde én fest med hele familien og håbe på, at min mor og far kunne holde hinanden ud og være med til at sprede en god stemning på dagen, eller ville det være bedre at holde to konfirmationer og dermed undgå at skulle bekymre mig om deres indbyrdes konflikter?

Selvom min far på mange billeder har et stort glas rødvin ved siden af sig, husker jeg ikke nogen pinlige eller ubehagelige situationer fra dagen

Jeg havde mest lyst til at holde én stor samlet fest og fortalte derfor min mor, hvor meget det ville betyde for mig, hvis deres uenigheder blev pakket væk på dagen, så jeg kunne få den dag, jeg havde drømt om og glædet mig til. Det ville hun selvfølgelig gerne bakke op om og talte også med min far, så vi alle var enige om, at det skulle blive en god dag.

Selvom min far på mange billeder har et stort glas rødvin ved siden af sig, husker jeg ikke nogen pinlige eller ubehagelige situationer fra dagen, men tre år senere skulle min søster holde sin konfirmation, og der var situationen helt anderledes.

Min lillesøster ville helst holde to separate fester for at undgå dårlig stemning mellem vores forældre, så den rigtige konfirmationsdag blev holdt med vores mors familie, og en uge senere med vores fars familie. Hun havde glædet sig til sin konfirmation, men fest nummer to føltes lidt mærkelig, da hun jo lige havde været igennem det hele ugen inden.

Vores far stressede over at skulle have mange gæster på besøg, og han følte nok et stort ansvar for, at min søster fik en god dag. Og med konflikterne mellem ham og vores mor var der muligvis også en vis nervøsitet for, at dagen ikke blev lige så god, som den havde været på den rigtige konfirmationsdag.

Bliver hun glad for gaverne? Er maden god nok? Hvordan kommer talen til at gå? Hygger alle gæsterne sig? Jeg kan forestille mig, at det var nogle af disse spørgsmål, der i første omgang fik ham til at starte dagen ud med en flaske rødvin, mens han forberedte sig på resten af dagen.

Derudover er han heller ikke så udadvendt, så det at skulle holde en tale krævede ekstra rødvin til maden for at kunne tage mod til sig. Da vi nåede dertil, havde han fået så meget at drikke, at han for det første talte meget højt, på trods af at vi bare sad i hans stue.

Han gentog sig selv, snublede over ordene, og midt i talen skulle han hente en gave til min søster, som var en guitar, han, meget pinligt, kom gående ind i rummet med. Hun havde ikke noget stort ønske om at få sig en guitar, så situationen blev for min søster og mig meget utilpas, men som sædvanlig grinte resten af familien bare af min fars fumlende måde at overrække gaven på – som om alt var, som det skulle være.

Efter talen blev der holdt en pause med maden, hvor jeg sagde til min søster, at jeg syntes, at han havde fået for meget at drikke, og at vi var nødt til at sige til ham, at han måtte stoppe. Vi blev enige om, at hun selv skulle gøre det, da han normalt lytter mere til hende end mig. Og han lyttede, heldigvis…

Skrevet af Line, 21 år.