Min studentertid var lig med bekymring

Studentertiden var forbundet med megen bekymring. Bekymring for hvordan eksamener skulle gå og hvordan faren havde det til arrangementer på gymnasiet.

Studentertiden var for mig en tid, der var forbundet med megen bekymring. Bekymring for hvordan mine eksamener skulle gå, hvordan min far havde det til diverse arrangementer på gymnasiet (hueeksamen og dimission), om han ville drikke den dag, vi kom med studentervognen, hvor meget det ville være forsvarligt selv at drikke på studentervognen, hvordan stemningen blev til mit studentergilde, og om han ville drikke her også.

Jeg var i studentertiden meget nervøs for, hvordan min far ville have det til diverse arrangementer…

Jeg har tidligere været meget presset over, hvordan mine eksamener gik, og det har fyldt en del for mig at tænke over, hvordan det kan have noget med min opvækst at gøre. Det er blevet meget bedre, efter jeg er startet på universitetet, men det var stadig svært i gymnasiet ikke at have høje forventninger til mig selv. De fleste eksamener er gået rigtig godt, men den sidste, hvor karakteren skrives i huen, var jeg ikke tilfreds med, da jeg følte, at den ikke afspejlede min generelle præstation i gymnasiet, og det er den, som folk er mest interesseret i at høre om.

På universitetet er jeg helt tilfreds med et 7-tal, fordi jeg har fået et meget mere afslappet forhold til mine karakterer og præstationer, men på dagen for min hueeksamen var jeg bange for, hvad folk tænkte om mig, når jeg ”kun” havde fået 7.

Jeg var i studentertiden meget nervøs for, hvordan min far ville have det til diverse arrangementer og vigtige dage, og derfor havde jeg brug for, at vi havde lavet nogle konkrete aftaler på forhånd. Jeg forsøgte at gøre det meget klart, at jeg kun ville have ham med til det hele, hvis han var ædru, når han kom, og takkede nej, hvis nogen tilbød ham nogen former for alkohol.

Jeg husker også, at jeg skrev, at det var okay, hvis han havde det svært, men at jeg forventede, at han meldte afbud, hvis han havde brug for at drikke. Jeg informerede også min daværende kæreste og min svigerfamilie om, at de ikke skulle tilbyde min far noget alkohol, når han var der. På den måde følte jeg, at jeg havde sørget for de bedste omstændigheder og dermed forhåbentlig selv kunne slappe mere af i studentertiden. Det var ikke specielt nemt, når jeg er vokset op med konstant at skulle være opmærksom på diverse signaler fra min far, der kan afsløre om han er påvirket eller ej. Og for det meste indrømmer han heller ikke, hvis han har drukket, men forsøger modsat at give andre dårlig samvittighed for at påpege noget ”der ikke passer”.

På grund af det var jeg selvfølgelig meget nervøs for, hvorvidt vores aftaler ville blive overholdt, men det gjorde de heldigvis. Min far deltog i alle de ting, hvor jeg havde inviteret ham, og der var ingen tegn på, at han havde drukket hverken inden eller under arrangementerne, og det var jeg selvfølgelig meget glad for.

På studentervognen var det vigtigt for mig ikke at drikke mere end, til jeg bare havde det sjovt.

Jeg var især nervøs den dag, hvor vi skulle ud at køre med studentervognen og til mit eget studentergilde, da jeg vidste, at begge dage ville kræve meget overskud af ham. Han skulle være sammen med en masse mennesker, der kender mig langt bedre, end han gør, hvilket må være utroligt svært som far, og derudover ville han ikke være i stand til at dulme sin nervøsitet uden at komme i problemer.

Jeg brugte også en del tid på at tænke over, hvor meget alkohol jeg selv indtog i perioden, da jeg altid er meget opmærksom på ikke at drikke mig fuld for ofte. Jeg elsker at feste og gå i byen og har heller ikke noget i mod at drikke alkohol. Men studentertiden er kendt for, at studenterne drikker sig i hegnet stort set hver dag i flere uger, og det er alt for meget for mig.

På studentervognen var det vigtigt for mig ikke at drikke mere end, til jeg bare havde det sjovt, og hvor jeg stadig var i stand til at vurdere situationen med min far, når vi nåede hjem til mig. Jeg føler mig heller ikke tilpas i, at han skal se mig virkelig fuld, fordi jeg på en måde har et behov for (og er vant til) at være ”den voksne” i relationen, og det ville jeg give slip på, hvis jeg havde drukket mig i hegnet som mange af de andre.

Resten af studentertiden var jeg til de studentergilder, jeg meget gerne ville til, men jeg meldte også fra til nogle, så det ikke blev for meget, og det fungerede fint for mig. Når jeg kigger tilbage, så var studentertiden meget vellykket på trods af min situation, og jeg er meget glad for, at jeg var så konsekvent med de aftaler, jeg lavede med min far – og at han overholdt dem.