Følte sig ikke god nok til kæresten

Frygten for at blive såret og følelsen af ikke at være god nok, betød at kæresten blev skubbet væk.

“Du er ikke din historie!”

Det er en sætning, jeg stadigvæk skal minde mig selv om hver dag. Det er en realitet, som jeg blev bevidst om, da jeg fik en kæreste. At være voksent barn af en forælder der er afhængig af alkohol, har sine konsekvenser. De konsekvenser kommer især frem i lyset, når man får en kæreste, fordi man lukker en person helt tæt ind i sit liv.

Da jeg fik en kæreste følte jeg konstant, at jeg ikke var god nok for ham. Jeg var flov over min familie, flov over min historie. Jeg var flov over, at jeg ikke havde en masse gode minder at fortælle fra min barndom. Jeg var flov over, hvilke svigerforældre jeg havde at tilbyde ham.

Jeg følte, at jeg var ødelagt. Jeg følte, at jeg bare ville være en byrde for ham. Jeg følte, jeg ville ødelægge ham, hvis det mellem os blev for seriøst. Jeg følte, at han kunne finde noget meget bedre. Det er ikke til at være i tvivl om, jeg var fanget i et negativt mønster og selvbillede.

Når man kommer fra et hjem, hvor alkohol føles som et familiemedlem, så er man ikke vant til opmærksomhed, det er jeg i hvert fald ikke. Jeg skulle kæmpe for opmærksomhed, respekt og accept.

”I en lang periode vidste jeg ikke, hvorfor jeg skubbede ham væk, for jeg kunne jo godt lide ham.”

Maria Nanna,  19 år

Da jeg fik en kæreste, var opmærksomhed, respekt og accept en naturlig ting i forholdet, men det var jeg ikke vant til at håndtere. Jeg var en anden persons førsteprioritet og det var en hel ny og rar følelse. Jeg endte alligevel med at skubbe ham væk.

Sprang fra kæreste til kæreste…

I en lang periode vidste jeg ikke, hvorfor jeg skubbede ham væk, for jeg kunne jo godt lide ham. Jeg fandt ud af, at det var en overlevelsesstrategi, som jeg havde taget med fra min barndom. Jeg flygtede for ikke at blive såret.

Den opmærksomhed, jeg fik fra ham, var så rar, at jeg ikke kunne klare, hvis den blev taget fra mig igen. Det var derfor lettere, at jeg selv var herre over, om jeg ville have opmærksomheden eller ej.  Det kunne jeg kontrollere ved at skubbe ham væk. (Heldigvis lod han mig ikke skubbe ham væk) Jeg havde heller ikke haft en rollemodel, hvad angår forhold. Min mor sprang fra den ene kæreste til den anden og det var, hvad jeg havde lært om forhold.

Græd af misundelse…

Efterhånden som min kæreste og jeg havde været sammen i længere tid, begyndte jeg at være mere og mere hjemme hos ham. Det endte med, at jeg oftest græd om natten. Jeg græd af misundelse. Min kæreste var nemlig alt det, jeg havde ønsket mig hele mit liv. En som spørger ind til din dag, som er interesseret og lytter. En samlet familie, som lytter til hinandens problemer, som er der for hinanden. En familie, som ikke dømmer hinanden, men accepterer hinanden og gør plads til alle. Jeg græd og græd, fordi det var præcis det, jeg ønskede mig.

Jeg oplevede også flere gange, at jeg blev sur på min kæreste, fordi jeg følte, han tog sin familie for givet. Det jeg ikke tænkte over var, at han ikke ved, hvad det vil sige, ikke at have sådan en familie. Han har haft den familie hele livet, selvfølgelig viser han ikke sin taknemmelighed for den hver eneste dag.

”Når du får en kæreste, så vælger de at være sammen med dig, ikke din familie, ikke din historie.”

Maria Nanna, 19 år

Hårdt arbejde…

Efter mit individuelle forløb hos Ung Revers, blev jeg opmærksom på mine gemte følelser, mine overlevelsesstrategier og min måde at agere på i forskellige situationer. Herefter har det været hårdt arbejde med mig selv og mine mønstre, så jeg en dag hviler i mig selv og mit forhold med min kæreste. Det var, mens jeg arbejdede med mig selv, at jeg fandt ud af, at jeg IKKE er min historie.

Jeg er god nok…

Når du får en kæreste, så vælger de at være sammen med dig, ikke din familie, ikke din historie. Min kæreste har valgt mig, sagt ja til at være min kæreste på baggrund af, hvem jeg er, og ikke hvem min familie er eller på grund af min opvækst. Selvfølgelig har min opvækst betydning for vores forhold, men så længe jeg husker, at jeg er god nok og at han har valgt mig, så vil resten også falde på plads. 

Skrevet af Nanna Maria, 19 år.