Hej

Vores mor er handicappet og sidder derfor til dagligt i en 3 hjulet scooter. Hun sidder herhjemme hver eneste dag, og for hende sker der stort set aldrig noget nyt i hendes hverdag. Det er ikke så tit hun kommer ud, og når hun endelig gør, er det for at tage ned og handle lidt ind. Hun er dermed sagt også alkoholiker i skjul. Hun drikker meget hver dag, og det er oftere at hun går stiv i seng, frem for ædru. Jeg er ikke alene med problemet. Jeg har en papfar, som stort set ikke er hjemme pga arbejde, og en lillesøster på 13, der dagligt hjælper hende med hendes gøremål, altså ting som at hjælpe hende på toilettet og bad. Det vil sige, at søster næsten gør alt for hende af det mor ikke kan klare selv. Hun er lidt alene om det, da jeg har mit job osv at tænke på.

Hun ligger ikke skjul på hendes alkoholforbrug over for min søster, da hun tit er med til at handle ind med hende. Der bliver næsten altid lige lagt en 6-pack øl og en vodka ned i indkøbskurven. Vi alle ved at hun drikker, og det er rent ud sagt pisse irriterende at det skal stå på, men på samme tid er det meget tabu belagt herhjemme.

Her forleden faldt Mor i en af sine rus, midt om natten da hun skulle op i sengen. Det påvirkede min søster så meget, at jeg nu ikke vil lade det stå til længere. Jeg er rasende på hende når hun har drukket, og der bliver ikke sagt mange ord når det kun er os to der er herhjemme. JEG KAN IKKE TÅLE HENDE SÅDAN. Derimod når hun ikke har drukket, er alt næsten som hvad man vil kalde for en normal familie. Mor har tidligere fået hjælp til sine problemer, men af en eller anden grund ender de altid med at vende tilbage igen. Alkoholproblemerne har stået på længe, og jeg frygter at hun ikke kommer til at leve meget længere end til de 60, pga af hendes nuværende livsstil og diagnose med rygmavbrok

Jeg er bange for hvad der sker med vores familie, hvis jeg går til kommunen med problemet. Det er bestemt ikke min hensigt at min søster skal “tvangsfjernes” eller noget i den stil, når det kommer dertil.

Mor har det ikke godt, men hvordan fanden kan vi gøre noget for at hjælpe hende, uden at det splitter familien ad?
Tak for jeres tid.

Svar fra Ung Revers

Hej,
Mange tak for dit brev, hvor du så fint beskriver den meget svære situation du og din familie står i.
Det må have kostet dig meget energi og mange bekymringer at nå hertil, men hvor er det godt, at du gjorde det. Både fordi jeg bestemt tror, der er hjælp at hente, men også fordi det kan give håb for andre, som står i lignende situationer.

Jeg kan virkeligt godt forstå, du er rasende på din mor, og har fået nok. Også at du er bekymret for din lillesøster, som er blevet din mors hjælper 24/7. Det er helt urimeligt og må virkeligt gøre ondt at være vidne til. Samtidigt er du selvfølgelig også bange for at splitte jeres familie ad, hvis ”kommunen” får det at vide.
Jeg tænker, at du måske bagved dit raseri, også er vældig ked af det. For når mor ikke drikker, oplever du din familie som ”næsten normal ”.

Det lyder som om , du sagtens kan se det ulykkelige i din mors situation, hvordan hendes liv er blevet ensformigt og kedeligt. Og formentlig føler dig magtesløs; for hvordan kan du hjælpe hende? Og hvad sker der, hvis I beder kommunen om hjælp?
Selv om du måske godt ved det, vil jeg nævne, at din mor på grund af sit handicap (rygmarvbrok) med stor sandsynlighed har mulighed for at få hjælp til det praktiske, som din lillesøster nu påtager sig. Altså hjælp via kommunens hjemmepleje til ”Personlig hjælp, omsorg og pleje ” (jf. Servicelovens § 83).
Der er også andre muligheder for støtte, ledsagelse m.m., som alle afhænger af en individuel, konkret vurdering.
Det er ikke noget et 13 årige barn skal varetage, det har du fuldstændigt ret i!
Rollerne i jeres familie, er ligesom i andre familier, hvor der er misbrug , blevet byttet om. Både de praktiske opgaver, men også de følelsesmæssige bekymringer, hvor både du og din lillesøster er bekymrede for din mor; Hvad sker der næste gang hun falder? Lever hun stadigt når hun er 60, osv., osv.?

Alle de bekymringer tærer på jeres kræfter og forhindrer jer i at leve et normalt barn- og teenageliv. Det ved vi, giver store konsekvenser langt ind i voksenlivet.
Måske har din mor nægtet at tage imod hjælp udefra? Måske er hun bange for at få ”fremmede inden for dørene”? Tænk, hvis de opdager hendes behov for at drikke, og vil sætte en stopper for det, og måske ” fjerne” din lillesøster, ligesom du selv er bange for?

Jeg tænker, der er flere veje at gå.
Hvis du har mod på det, vil jeg foreslå, at I sætter jer ned som familie, og du fortæller, hvordan du har det, at det her må stoppe. Kommunen SKAL inddrages, spørgsmålet er, om det bliver med mor og papfars medvirken eller uden.
Jeg tænker, at de voksne, inderst inde godt ved, at det er forkert, og at I som familie har behov for hjælp udefra. Men benægtelsen kan være stor, fordi den bl.a. beskytter de voksne imod skammen over ikke at slå til som forældre.
I så fald kan en telefonopringning fra dig til en børne- og ungesagsbehandler i kommunen være nok til at sætte noget i gang. Du kan også henvende dig i en af vores Ung Revers-afdelinger, hvor vi gerne vil og har pligt til at hjælpe jer.

Efter mange års erfaring som socialrådgiver, kan jeg kan ikke forstille mig, at din lillesøster straks vil blive fjernet eller anbragt. Kommunen er først og fremmest interesseret i at få jeres familie til at fungere igen, så din lillesøster bliver støttet og aflastet, og jeres mor får hjælp hele vejen rundt.

Et samtaleforløb i Ung Revers vil være oplagt, som supplement til kommunens indsats, så I forhåbentligt i fremtiden kan komme til at snakke sammen igen, og dele tanker og følelser om det, der betyder noget.
Jeg håber, du er lidt beroliget og har fået nogle svar, du kan bruge.

Du er altid meget velkommen til enten at ringe, chatte, eller skrive igen, også anonymt, hvis du har behov.
Mange hilsener fra Kim